» 2008 » August 2008

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

Peter Jensen – OL på godt og ondt

OL er overstået, og Peter Jensen endte på en flot 10. plads blandt verdens 16. bedste trampolinspringere. Hvad siger hovedpersonen selv om det netop overståede OL.

Af Anne J. Pøhl
28. august 2008

Din egen præstation?

– Jeg synes, den var helt ok. Det var ærgerligt, at det ikke rakte ikke til mere, når jeg opnåede den målsatte score.

Men rent procesmæssig har jeg gjort det, jeg skulle.

Peter lavede i øvrigt også personlig rekord i sin obligatoriske øvelse med 30.5 point.

Forskelle fra første OL?

– Det var meget nemmere anden gang. Man kan bruge sine kræfter på at nyde frem for at opleve. Første gang har man så mange forventninger og de koster alle sammen energi. Det går meget nemmere anden gang.

Det bedste ved OL?

– Det var at komme ind og springe i hallen. Det er det, man har glædet sig til, og det var god opbakning fra de andre danske deltagere og tilskuere. Rent sportsligt kan man vel kalde det for mit livs oplevelse.

Det værste?

– Nu hvor det gik godt, er der jo ikke noget, som er rigtig skidt. Man bliver selvfølgelig også træt af maden osv. Og så er det selvfølgelig ærgerligt, at min præstation ikke rakte til en finaleplads.

Næste store mål?

– World Games i Tai Pei og WM i Skt. Petersborg i 2009

OL i London?

– Nu må vi se. Jeg tager et år af gangen, og OL er ikke målet lige nu. Det var det efter sidste OL.


Peter Jensen fanget af FIGs officielle fotograf under kvalifikationsrunden ved OL i Beijing 2008. (Foto: FIG)
 
  Site Map  |  Privacy statement     


Danmarks Gymnastik Forbund| Idrættens Hus | 2605 Brøndby | Tlf: 43262601 |E-mail: dgf@dgf.dk

Redaktion: Anne J. Pøhl |Tlf: 29 38 53 58 | E-mail: altomgymnastik@dgf.dk
 
ISSN: 1604-8660



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!