De danske rope skippere fra GUG overraskede, da de slog både USA og Ungarn ved verdensmesterskaberne. Med 3027 point lykkedes det at hive en sølvmedalje hjem og forvise de amerikanske og ungarnske favoritter helt uden for medaljerækkerne. Belgien løb med både guld- og bronzemedaljer.
Der blev konkurreret i seks discipliner:
- Single rope speed and double-under
- Double dutch speed
- Single rope pairs’ freestyle
- Single rope team freestyle
- Double dutch single freestyle
- Double dutch team freestyle
Guld i double dutch
Udover medalje i den samlede konkurrence lykkedes det også for Gugs dygtige piger at hive en guldmedalje hjem i double dutch-konkurrencen, hvor pigerne lavede 1595 point mod de belgiske holds 1590 og 1578.
Det danske hold bestod af Lise Kristensen, Sofie Slettebo, Gitte Westergaard, Jannicke Christensen og Kathrine Kiedtke (også træner).